Bellywrapping – støtte til den gravide mave

  
Er du gravid er der ingen grund til at vente med at anskaffe dig en vikle til baby kommer ud, viklen har nemlig flere anvendelsesmuligheder gennem graviditeten.

 

En mulighed er bellywrapping, hvor du vikler den tunge mave og dermed fordeler vægten bedre over ryg og skuldre. Der er rigtig mange fordele ved dette.

 

Få øvelse i at binde

For det første, så kommer du i gang med at bruge din vikle, hvilket gør, at du ikke er 100% nybegynder, når baby kommer ud. Du vænner arme og hænder til at binde og stramme viklen – og det er simpelthen guld værd, når det er din lille guldklump, der skal til at bæres kærligt.

 

Støtte til lænd og bækken

Jo længere du kommer hen i graviditeten, jo større bliver barnet og dermed belastningen af lænd og bækken. Ved at binde maven i din vikle giver stoffet støtte, så vægten fra maven bliver bedre fordelt over hele ryggen og skuldrene – alt efter hvordan du binder den.

 

Bedre kropsholdning og dermed balance
Når mavens vægt er bedre fordelt, så vil din komfort – og dermed også kropsholdning – forbedres. Jo bedre din kropsholdning er, jo bedre vil din krop også finde sin naturlige balance.

 

Hjælp ved baby i UK

Der er teorier om, at din kropsbalance er afgørende for, hvordan baby vil placerer sig i dit bækken. Er der eksempelvis indre spændinger i bækkenet, så er der måske ikke plads til, at baby kan komme til at vende sig med hovedet nedad.

 

Bellywrapping er derfor også en af de ting, som du selv kan prøve, hvis din baby i maven vender med numsen nedad.

 

Hvordan kommer jeg igang

Har du endnu ikke en vikle, så vil jeg anbefale, at du læser mine guides (her, her og her), hvor jeg hjælper til at vælge den rigtige vikle.

 

Når du så har din første vikle i hus, så er det faktisk bare at gå igang med at binde maven. Det handler i høj grad om, at du prøver dig frem med nogle forskellige bindinger, indtil du finder den, der er mest behagelig for dig.

 

Stram godt til

Et lille tip er, at du skal sørge for at stramme godt. Det er en typisk begynderfejl, når det gælder vikler, at bindingen ikke bliver strammet nok. Inden for fastvikler findes begrebet at “stramme stoffet cm for cm” – altså at ser strammes fra toppen af stoffet, og strammes igen for hver cm ned til bunden af stoffet. Dette gælder også for bellywrapping.

 

Der findes rigtig mange gode videoer på youtube, jeg har valgt at fremhæve to fra wrapyouinlove.

 

Fastvikle

 
//www.youtube.com/v/ZF-kJT5Wkhw?color2=FBE9EC&version=3

 

Strækvikle

 
//www.youtube.com/v/yzj0gU8fhWc?color2=FBE9EC&version=3

 

Der er lukket for kommentarer.